Det blev en herlig aften med vin og ost

Vi kom med til en dejlig aften med vinsmagning og ost.

Stor aften, med store oste og store vine og et stort humør.
Det var flot.


ECM klubben havde i aftes (mandag, den 16. januar 2012) indbudt til vinsmagning i klublokalet på Sædding Skole.
Vi fik fortalt en masse om vine og hvordan de fremdyrkes indtil de ligger på flaskerne. Det var rigtig godt.
Jeg må indrømme at aktivitetsudvalget havde gjort det godt.

Dog må jeg påpege en ting, som de desværre havde overset.
Ved enhver ordentlig vinsmagning står der en skål eller spand til at
hælde vinen ud i efter at have smagt på den. Hvor var den???

Nøden kan jo tvinge ethvert ordentligt menneske til at synke, og det var ikke så godt. 
Faktisk blev humøret skruet en del op, så det var svært at høre, hvad der blev sagt ved den sidste vin.

Ros for en hyggelig aften herfra, håber det gentages.

Venlig Peter Hansen.


Og fra Knud Mulbjerg:

Hej med jer i arrangementudvalget.
Mandag den 16-1 havde I arrangeret en vin og osteaften.
Det startede kl. 19:00 og de sidste gik først sent på aftenen.
Der var mødt 20 op til denne aften.
Der var dækket et pænt bord med lys og det hele.
Hans fra Super Spar på Bøndergårdsvej stod for ost og kiks, et rigtig pænt udvalg.
Vinen havde han også leveret. Der var 5 forskellige vine, som var fra forskellige lande.

Hvem skulle så fortælle lidt om de forskellige vine? Det skulle Jan Hansen, og man må nok sige, at der var en som kunne sin lektie. Vi fik lært, hvordan man kunne se på farven, om det var en ung eller gammel vin vi skulle smage.
Dernæst fik vi at vide, hvordan man skulle dufte til vinen, og hvordan man skulle slynge den rundt i glasset og derefter igen prøve at dufte til den, og man må sige, at der var væsentlig forskel på hvordan den nu duftede.
Derefter kom så det alle kom efter at smage på varen, og jeg skal sandelig mene, at der blev gået både til vinen og osten, så det var en fornøjelse.

Tak til både Jan og Hans for at de serverede nogle fine råvarer.
En stor tak skal også lyde til arrangementsudvalget for et rigtig godt arrangement; det kunne godt tåle en gentagelse, med håbet om at der var flere der meldte sig. De ved i hvertfald ikke, hvor meget de går glip af ved ikke at melde sig.
Med venlig hilsen fra en meget tilfreds deltager.
Knud Mulbjerg